Find de rigtige sikkerhedssko

En rigtig stor del af den danske befolkning iklæder sig selv arbejdstøj og sikkerhedssko hver eneste morgen, inden de tager på arbejde, da det er påkrævet i rigtig mange forskellige brancher. Derfor ser vi i dag nærmere på, hvordan man finder de helt rigtige sikkerhedssko.
sikkerhedssko
Sikkerhedssko kommer i utallige forskellige varianter, og der findes lige så mange forskellige producenter, der alle mener, at lige netop de laver verdens bedste sikkerhedssko. Hvilke man skal vælge, hvis man står og skal købe et par nye, er en smagssag. Man må prøve sig lidt frem og finde ud af, hvilke der passer til lige præcis ens eget behov for støtte, komfort, kvalitet og design. De sikkerhedssko der kan være helt perfekte for den ene medarbejder, kan være forfærdelige at have på for en anden medarbejder. Vores fødder er meget forskellige, både i længde, bredde og udseende, så derfor er det vigtigt at vælge en pasform, der sidder perfekt på ens egne fødder – det er trods alt mange timer, man skal gå rundt i skoene hver eneste dag.

Mange virksomheder begår den kæmpestore fejl, at de køber samme slags sikkerhedssko til alle medarbejdere. Det er et problem, fordi skoene kan passe nogle medarbejdere perfekt, mens de kan sidde rigtigt dårligt på andre. Derfor er den bedste løsning at bede hver enkelt medarbejder om at finde et par sikkerhedssko, der passer lige netop dem perfekt i stedet for at købe stort ind af den samme type sko.

En anden stor fejl er at spare på dette område. Kvalitet og pris hænger i de fleste tilfælde sammen, og det gør det også, når det kommer til sikkerhedssko. Mange virksomheder skal spare, og idet man både kan få alt fra meget billige til meget dyre sikkerhedssko, så er der mange virksomheder, der vælger at skære ned her og køber relativt billige sikkerhedssko til deres medarbejdere. Dette er uholdbart, da det i sidste ende handler om sikkerhed, men også om komfort. Går man rundt i et par sko, der ikke passer godt til ens fod i en hel dag, hver eneste dag, så kan det være smertefuldt og nedsætte arbejdsindsatsen – og det er formentlig ikke i virksomhedens interesse.

Derfor bør man ikke have et budget for, hvor meget sikkerhedssko til medarbejderne må koste. I stedet skal man lade medarbejderne finde de sikkerhedssko, der passer dem bedst, og så må prisen afhænge af dette. For nogles vedkommende vil skoene være billigere end gennemsnittet, hvorimod de for andres vedkommende vil være dyrere.

Sådan finder du de helt rigtige sikkerhedssko

Her får du så en lille guide til, hvordan du finder de helt rigtige sikkerhedssko. Der er nemlig flere parametre, der spiller ind, som er vigtige at tage højde for, når man skal ud og investere i et par nye sikkerhedssko.

Først og fremmest skal man gøre op med sig selv, hvilke krav de skal leve op til. Det kan både være i forhold til komfort, kvalitet, funktionalitet og design. Når man har gjort det, skal man i gang med at kigge efter sko, der passer til kravene. Komfort, kvalitet og funktionalitet er de vigtigste parametre for mange, og her er det nødvendigt, at man prøver skoene på og går lidt rundt i dem, så man kan vurdere, om de er gode og behagelige at have på og gå rundt i.

Hvis de strammer eller gnaver, er det ikke de rigtige sikkerhedssko. Så må man fortsætte jagten, og sådan bliver man ved, indtil man har fundet det par, der sidder perfekt.

Tidligere var det sådan, at sikkerhedssko var kendt for at være meget tunge og klodsede, men sådan er det heldigvis ikke længere. I dag er sikkerhedssko utrolig lette og kan faktisk i mange tilfælde sammenlignes med et par helt almindelige kondisko.

Det afhænger selvfølgelig af, hvilket mærke man vælger. Nogle mærker er i dag bedre end andre, hvad lethed og komfort angår, her kan bl.a. nævnes HKSDK, som har gjort det til et speciale konstant at videreudvikle og øge brugerkomforten, hvorfor de i dag producerer nogle af markedets aller letteste sikkerhedssko, som samtidig har en komfort i topklassen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *