Øjenlaseroperation: Myter og fakta om laserbehandling

Øjenlaseroperationer er ikke en ny behandlingsform inden for øjenkirurgi, da metoden har eksisteret i flere årtier. En øjenlaseroperation kan kurere øjenlidelser som nærsynethed, langsynethed, tynde hornhinder, bygningsfejl og grå stær permanent. Alligevel fravælger en del øjenpatienter laserbehandling og vælger i stedet at poste penge i briller eller kontaktlinser. Forklaringen på dette skal findes i de mange myter, der eksisterer omkring øjenlaseroperation og som afskrækker folk fra at vælge metoden.

Øjenlaseroperation: Myte 1 – Det er dyrt

En del mennesker har en misforstået idé om, at en øjenlaseroperation er en meget dyr løsning på deres synslidelse. De går ofte til en optiker, der anbefaler briller eller kontaktlinser, og tænker ikke over, at begge disse løsninger faktisk er rigtig dyre over tid. En øjenlaseroperation koster i omegnen af 15.000 kroner, mens et enkelt par briller nemt kan snige sig op i 5.000-8.000 kroner. Kontaktlinser koster ikke så meget per måned, men er til gengæld en løbende udgift, der aldrig stopper. Fakta om øjenlaseroperation er således, at behandlingsmetoden faktisk ikke er dyr set over en periode. Yderligere er en øjenlaseroperation en permanent løsning, og prisen derfor en engangsomkostning.

Øjenlaseroperation: Myte 2 – Der er mange risici

En anden myte om øjenoperationer med laser er, at det indebærer mange risici. Der er nogle risici ved metoden, herunder risiko for øjenbetændelse og arvævsdannelse, men kun yderst få patienter oplever disse bivirkninger. Øjenlaserteknologien er i dag utrolig sikker og præcis, og de fleste øjenlæger anvender computer-simulationer før selve øjenlaseroprationen, der sikrer, at operationen forløber glidningsfrit. Yderligere er det en god pointe, at kontaktlinser også indbærer mange risici, herunder hornhindebetændelse, arvævsdannelse og ridsning af hornhinden. Det er mange mennesker bare ikke klar over.

Øjenlaseroperation: Myte 3 – Laser gør ondt

Myte nummer tre om øjenlaseroperation er, at laserbehandling gør meget ondt. Øjenkirurgen skærer jo i hornhinden under operationen, så det må da give smerter? Sandheden er, at øjenlaseroperation er smertefrit for patienten. Før operationen bedøves øjet nemlig, og patienten kan således slet ikke mærke, når laseren korrigerer synsfejlen. Efter operationen kan patienten godt komme ud for, at der opstår smerter, men disse kan nemt behandles med almindelige smertestillende medicin og går som oftest hurtigt over.

Øjenlaseroperation: Myte 4 – Heling tager lang tid

Den fjerde myte om øjenlaseroperationer er, at det tager lang tid at hele efter operationen, og at man bliver nødt til at tage flere dage fri fra arbejde. Det er ikke helt sandt. Fakta er nemlig, at størstedelen af øjenlaserpatienter kun behøver at tage én enkelt dag fri – selve operationsdagen – og oplever, at deres syn er normalt allerede 24 timer efter deres laserbehandling.