Vær forberedt, hvis du skal igennem et ejerskifte

Hvad end du flytter ud af en lejebolig og skal investere i en bolig for første gang, eller om du fraflytter en ejerbolig og har købt en anden, så er det relevant at være forberedt til ejerskiftet. Hvis det er sidstnævnte, der er tilfældet, skal du både forholde dig til rollen som køber og sælger. Og der er nogle forskellige ting, man skal være obs på. Hvis du sælger din bolig, skal du forholde dig til, om du vil anvende huseftersynsordningen. Det er en ordning, som trådte i kraft i 90’erne med det formål at virke som en tryghed for både køber og sælger. Forinden da var det sælger, der var ansvarlig for de skjulte fejl og mangler, der måtte være i boligen. Det kunne dog blive meget dyrt. Men med huseftersynsordningen kunne sælger blive frataget dette ansvar. Det gav også køber mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Dansk Boligforsikring er en af dem, som udbyder en ejerskifteforsikring, og de har gode råd til, hvordan du forbereder dig på et ejerskifte.

Forsikringerne, der skal tegnes før overtagelse

Det gælder for både ejerskifteforsikring og husforsikring, at de skal tegnes før overtagelse af huset. Ejerskifteforsikringen dækker de skjulte skader, fejl og mangler, som var til stede, inden de kommende ejere flyttede ind, og derfor giver det god mening, at den skal tegnes før indflytning. Husforsikringen dækker derimod det, der er sket, efter indflytning. Det er sådan der i grove træk kan skelnes mellem de to slags forsikringer.

For at du undgår at få meget travlt med at tegne forsikringen inden overtagelse, kan du med fordel lave din research i god tid. Undersøg, hvilke selskaber der udbyder ejerskifteforsikringen og se, om der er fordele/ulemper ved at vælge de forskellige. Udvalget er ikke helt så stort, hvis man sammenligner med andre forskringer. Det skyldes, at det ikke er så forfærdeligt mange selskaber, der udbyder ejerskifteforsikringen.

Prisen er selvfølgelig også en vigtig faktor for mange. Så du kan med fordel indhente tilbud forskellige steder fra og sammenligne dette med, hvad for et produkt du får.

Udvidet eller basis?

Udover at skulle vælge forsikringsselskab skal du også beslutte, om du skal tegne en basis eller en udvidet ejerskifteforsikring. Det afhænger af dit behov, og hvad din situation er. Det, som vil være den bedste løsning for én person, er altså ikke nødvendigvis det bedste for en anden. Du kan for eksempel overveje, hvor lang tid du forventer at bo i boligen. Er der snak om en bolig, hvor du kan forestille dig at bo resten af livet? Eller er det noget mere midlertidigt? Og hvordan er standen på boligen?

En basis ejerskifteforsikring dækker i 5 år, hvorimod en udvidet dækker i 10 år. Tidsaspektet er altså en væsentlig del af det.

Du kan få hjælp hos Dansk Boligforsikring, hvis du er i tvivl om, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt for netop dig.